Sørg for at få alt på skrift, fremfor tale
En mundtlig aftale er lovlig og gældende. Den er dog svær at bevise, så sørg altid for at lave en skriftlig lejekontrakt.
- En mundtlig aftale er lovlig og gældende, men den er svær at bevise - så sørg altid for at få en skriftlig lejekontrakt
- Husk at melde flytning hos kommunen, Post Danmark og dem der ellers kontakter dig pr. brev
Få styr på sagerne med en ordentlig lejekontrakt
Lejekontrakten er et vigtigt dokument, som sikrer lejers og udlejers rettigheder og beskriver hver parts forpligtelser overfor den anden.
En standard lejekontrakt indeholder som udgangspunkt:
- Lejers og udlejers navn og adresse
- Lejemålets adresse, størrelse, inventar, stand og brugsret
- Oplysninger om lejeforholdet: overtagelsesdato, evt. ophørsdato, husleje, depositum, forudbetalt husleje, betalingsforhold og forbrugsudgifter
- Regler for vedligehold, istandsættelse ved fraflytning, husdyr og husorden.
Gratis lejekontrakt via Borger.dk
Du kan finde en standard lejekontrakt på Borger.dk, hvor Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet tilbyder en gratis tilgængelig, standardlejekontrakt, til brug ved privat udlejning i forholdet mellem lejer og udlejer.
Du kan gratis hente kontrakten fra Borger.dk lige her.
Lejekontrakten er autoriseret af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Lejekontrakten kan anvendes i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål.
Bemærk:
Indholdet på disse sider skal betragtes som vejledende. Har du brug for juridisk eller økonomisk bistand, bør du kontakte en advokat eller revisor.